Roskilde Økologiske Fødevarefællesskab bruger kvan som sit logo, hvorfor nu det?
​
Kvan er en gammel og næsten glemt plante, og er den nok den plante der har haft størst betydning for vores nordiske kulturhistorie. Der findes mange underarter af kvan, men det er især Strandkvan der findes vildtvoksende i Danmark medes Fjeldkvan findes vildtvoksende i Grønland og Island. Vores forfædre kendte kvan, og havde stor respekt for planten og dens egenskaber, hvilket afspejles af det latinske navn, Angelica, der betyder engel. På grund af plantens c-vitamin indhold brugte man den i Norge, Island, på Færøerne og i Grønland til at modvirke skørbug. Kvan var en af de første planter der blev dyrket i Danmark og man dyrkede planten i specielle kvan-gårde. Man brugte kvan både i madlavning og til medicin. Kvan indeholder udover c-vitamin, mere end 700 æteriske olier. Rodstokken blev anset for at være særlig virksom, og den indeholder blandt andet æteriske olier, organiske syrer og garvestoffer som man behandlede mavesmerter, tandpine, vejrtrækningsproblemer og nyreproblemer med. I middelalderen blev kvan brugt i kampen mod pesten. Ikke underligt, at man betragtede kvanen med ære, og kvanens latinske arts navn er da også archangelica, hvilket betyder ærkeengel. Mindre kunne ikke gøre det! Plantens betydning var så vigtig, at vi har opkaldt byer efter den, Vanløse er egentlig Kvanløse.

Samerne brugte kvan længe før andre nordboere, og vidste at kvan har et højt indhold af c-vitamin, som det kunne være svært at få tilstrækkeligt af om vinteren. Samerne blandede derfor rensdyrmælk med kvan og andre urter, hældte det hele i skindsække, som de gravede ned i sneen. Voila, på den måde havde man c-vitamin depoter til hele vinteren.

Kvan nedbryder oxalsyren i rabarber. Stænglerne kan blancheres og derefter koges som grønsag, og man kan også knuses og koges sammen med frugt til marmelader. Stænglerne af kvan kan kandiseres og i Frankrig dyrker man ligefrem kvan til brug for kandisering. Kvanfrø bruges som smagsgiver i vermouth, chartreuse og gin. Kvanblade kan tilsættes snaps og blive til en særlig velsmagende besk. Den karakteristiske smag i Benediktinerlikør skyldes indholdet af kvan. Diabetikere bør ikke spise kvan.

Kvan kan også dyrkes i haven. Den skal placeres i en god fugtig jord, og kan godt lide at stå i halvskygge. Kvan er meget dekorativ, og er rigtig god plante for havens dyreliv, hvor den tiltrækker mange svirrefluer og bier henter også nektar fra planten. Flere fugle lever godt af planten, enten af frøene eller de mange insekter, som holder til omkring planten.

Strandkvan, angelica archangelica ssp littoralis, findes vildtvoksende flere steder i Danmark, på tangvolde og langs vandløb. Og også visse steder langs Roskilde Fjord. Strandkvan er mere bitter i smagen end Fjeldkvanen der vokser i Grønland og Island. En kvan uden blomsterstand kan forveksles med en kæmpe skvalderkål og ser egentlig ikke ud af særlig meget. Når kvan står i blomst kan den forveksles med den forkætrede Bjørneklo, hvilket desværre sker af og til. Vildtvoksende kvan bør kun indsamles af urtekyndige, da man kan forveksle med andre skærmplanter der er giftige. Naturstyrelsen anbefaler at kæmpe-bjørneklø udryddes og erstattes af vores gamle, nordiske kulturplante. Det kan vi kun tilslutte os.
​
CusineK Gitte Kuhne Plambek, Marts 2013